Herunder er vist hvad jeg tilbyder, samt priser herpå.
Rådgivning om belægninger, planter, opbygning af terrasse eller indkørsel, afledning af regnvand mv. Med over 20 års erfaring som anlægsgartner og havedesigner, kan jeg rådgive dig i næsten alt du har behov for at vide.
Et havemøde er et møde med en varighed på ca. 2 timer.
På de 2 timer gennemgår vi først haven, og snakker frem og tilbage om hvilke ønsker der måtte være til den kommende nye have, herefter sætter vi os ned og gennemgår de forskellige input og eventuelt skitserer dem på et stykke papir.
Herefter vælger man om man ønsker at skitsen skal omdannes til en almindelig haveplan eller en 3D haveplan.
Den traditionelle haveplan, hvor man ser sin have ovenfra.
Den kan enten tegnes i hånden og farvelægges med farveblyanter eller tegnes ind på pc og farvelægges med farvekoder og texturer.
Alle haveplaner tegnes normalt på A3 papir i passende målestoksforhold, dog kan haven være så stor, at det faktisk kræver stortformat papir, så klarer vi også det.
En 3D haveplan er bare så meget mere end en traditionel haveplan, hvor på man kun kan se tingene fra oven.
Med en 3D haveplan får man det fulde overblik over hvordan det færdige resultat kommer til at se ud, fra alle de vinkler man ønsker at se resultatet. Det gør det også lettere at se de forskellige niveauer som kan være i haven, hvilket er meget svært at vise på en traditionel haveplan, her kræver det simpelhen en masse snittegninger eller håndtegnede 3D skitser, for at danne sig et overblik over de forskellige niveauer.
En 3D haveplan er virkelig en god investering!
Alt i én pakke!
Rådgivning, Design, og Hjælp til at finde det rette firma til at udføre opgaven.
Samt opfølgning på at det hele går sin gang, med korrekt opbygning fra start.
Om det er et nyt moderne legehus til ungerne, et orangeri eller et lysthus, eller måske en carport der skal passe til huset, så er jeg klar på at give mit bud på hvordan det kan designes.
Mit design er ikke endeligt, da jeg hverken er tømrer eller murer, men det kan være med til at få det til at harmonerer sammen med resten af grunden, og så er det egentlig bare at bestille en tømrer eller murer, som kan klare det med hvordan det skal sættes sammen på korrekt vis.